Publications
Title: “Udlængsel”
Year: 2011
Author: Lars Kraemmer + 26 other authors from Adventures Club of Denmark
314 pages.
Udlængsel - front page
Title: “VII”
Year: 2010
Author: Lars Kraemmer
378 pages. 12×18 cm (artmoney size).
“VII” can be purchased as e-book here: http://www.saxo.com/search/search.aspx?keyword=lars+kr%25u00e6mmer
The physical version of the book function as an artmoney, and can be spend at shops around the world: www.artmoney.org . The physical version is sold out and will not be republished. Only the e-book version is available.
The book tells the story from the time “Lars” graduates from art school until he 10 years later operates the artmoney project. The tale is shaped as a fairytale taken from the diaries of Lars Kraemmer.
The book is published in Danish language only!
Reviews in Danish:
Anmeldelse af ”VII” for magasinet “Luksus” af Bjørn Harvig
Forfatter: Lars Kræmmer
Udgiver: Underskoven
Pris: Én Artmoney
5 ud af 6 LUKSUS stjerner.
Nogen af jer vil undre jer over, at en kunstners bog skal anmeldelse i LUKSUS. Det her lugter jo ikke meget af friluftsliv? Men hvad er definitionen af et ægte eventyr? Det her vil for mange være en bog om et liv levet eventyrligt!
Kunstner, maler, eventyrer og gal mand Lars Kræmmer har ladet hans eget projekt Artmoney.org udgive hans erindringer her mere end halvsvejs gennem hans liv. Bogen har form som én artmoney, og er fastsat til samme værdi: 200 kr. Bogreceptionen blev holdt på Runddelens Kebab på Nørrebro med DJ og pommes fritter! Det her er smal litteratur – ”7” er desværre kun kommet i 70 eksemplarer, så det gælder om at opfordre forfatteren til at trykke flere, for det er bogen og ikke mindst historierne værd.
Lars fortæller lige ud af posen – lige ud af livets landevej. Om op og nedture – rent kunstnerisk og personligt. Historierne fra Afrika og Amerikas støvede byer er god læsning og forbandet bliver man på Lars, da han forlader sin kone for at køre rundt i verden i 7 år på motorcykel (han har delt sit liv op i kapitler af 7 år – heraf titlen på bogen). Men hvad der får læseren til at sluge siderne råt er historierne om kassen og eksilet i en kutte.
Lars er bosat i Canada – ung kunstner på røven, uden inspiration og med elendig økonomi. Lars læser på et tidspunkt den ”Den Tibetanske Dødebog” og får en ide. Tibetanerne læser bogen op for deres netop afdøde pårørende, når deres sjæl befinder sig på et stadie mellem krop og himmel. Men kun den døde kan forstå bogen. Den eneste måde hvorpå en levende kan forstå bogen, er at opholde sig alene i et lukket mørkt rum i 7 uger. Den tibetanske historie inspirerer Lars til at udføre et kunstprojekt, hvor han skal sidde nøgen i en kasse bygget op af egne malerier i mere end to måneder. En kassepasser kommer et par gange dagligt for at tømme toiletbakken og for at give Lars lidt mad og drikke. Projektet for stor mediedækning – Lars overlever (mod læserens umiddelbare forventning) – og i mellemtiden fødes ideen til et nyt projekt. At vandre, gå og leve i en mørk kutte i 7 måneder. Lars’ polske kunstnerven er med på ideen, de bosætter sig i en ramponeret campingvogn og lever deres omflakkende kunstnerliv i munkekutter trukket op over hovedet. Hvordan polakken til slut ender med en fugleklat på skulderen og indlægges på den lukkede, vil jeg ikke afsløre her.
Lars har levet et utroligt liv. Som en energisk iværksætter, som rejsende, som anderledes tænkende, som gal mand vil mange mene. Men det er der kommet utroligt mange fascinerende projekter ud af, senest Copenhagen Artclub og Artmoney.org.
Lars skriver poetisk og skarpt. Uden endelser (ja, det lyder skørt – men det fungerer), lige på og til tider næsten selvopofrende. Efter at have stået nøgen på Wall Street i 7 sekunder med Artmoney i hænderne skriver han; ”Kunst er en dans med et ben i hver lejr. En konstant vekslen mellem alvor og humor. Kunstner smider tøj og tager publikum med bukser nede. Bøjer normer for at rette moral. Overskrider grænser for at definere frihed. Kunstner tager frihed for at tjene samfund på fuld tid. Tjener samfund ved at tænke på sig selv først. Me, me, me resulterer i We.
Bogen bærer præg af at Lars er bange for at blive sat. Sat fast? Sat i bås måske? Eller at andre forventer noget af ham, som han ikke kan leve op til. Med børn, lejlighed og regninger kan det være svært at leve et eventyrligt liv. Lars forsøger. Han åbner fortsat skæve døre og prøver at leve efter ”7”.
*******
Anmeldelse til medlemsbladet for eventyrenes klub, “The Adventurer” af Ole Lindboe
Rubrik:
Den indre eventyrer
Underrubrik:
Lars Kræmmer har udsendt en ”artmoney” – der samtidig er hans egen eventyrlige historie
Hvad er en eventyrer? Spørgsmålet falder lige for og dog ret så twisted, når man læser Lars Kræmmers bog VII – hvad er bogstaverne for tallet syv, et tal, der spiller en vigtig symbolsk rolle som ledetråd i Lars Kræmmers eventyrlige færd på jorden. Og hvordan er det nu med manden? Uddannet på et kunstakademi i Canada, efter at have været født i Hjørring, i et pænt hjem, hvor udskejelser af enhver art ikke lå til højre fod. Ud af dette kom Lars Kræmmer, kunstner, altmuligmand, eventyrer og hjemmegjort filosof med en naivistisk sans for at undre sig. Og medopfinderen af ”Art Money”, en alternativ, global valuta, skabt af kunstnere verden over, i et netværkssamarbejde, som unddrager sig ethvert hierarki. Og det er netop Kræmmers udgangspunkt: Han er imod byrokrati, hierarki og bedreviden. Og ud fra denne antiautoritære ledestjerne har han levet sit anarkistiske liv. Hele tiden på vej mod nye ”tilfældige” eventyr, dog med den løse rammestyring, der hedder, at eventyr helst skal vare syv år, før en ny serie kan begynde. Hvis nogen engang har læst Luke Rheinhardts bog Terningemanden, er de vistnok tæt på mysteriet om Lars Kræmmers måde at navigere i tilværelsen på. Man griber tilfældet, frasiger sig masterplaner – og kaster sig ud i livet med påståelig optimisme. Bogen er skrevet aldeles uortodokst, i snappe sætninger. Man tumler som læser fra hændelse til hændelse, meget konkret beskrevet og skal helt sikkert læse meget mellem linierne. Et sted hedder det ”Damper derudad på en stjålen cykel”. Og et andet sted i bogen dukker refleksionen op: ”Jeg spørger mig selv, hvorfor jeg finder det hyggeligst blandt de uhyggelige? Hvorfor bliver jeg nervøs i selskab med de pæne og gode?” – Sådan spørger en ægte eventyrer. Og han slutter bogen om sit usædvanlige liv med at konstatere: ”Jeg har søgt og jeg har fundet. Har ønsket og fået. Har drømt og blevet skuffet …”. Men inden da har vi været så forskellige steder som i Afrika, på Wall Street og inden i en sort boks. Ret så usædvanligt, det hele. En eventyrer har berettet. Ret så underholdende.
Lars Kræmmer: VII. 378 sider. Artmoney 2010.
*******
Anmeldelse af ”VII” for Kunstavisen af Gordon Inc.
En stilfærdig anarkists erindringer.
Nedbarberet og satans livsbekræftende selvbiografi fra artmoney bankdirektør Lars Kræmmer, hvis karierre måske er inbegrebet af D.I.Y. – Do it yourself!
Af Gordon Inc.
Lars Kræmmer: “VII”. 2010.
”VII” er Lars Kræmmers selvbiografi so far; en personlig, spirituel odyssé ind i livet, kunsten og kærligheden. Fra opvæksten i den store gulstensvilla i Hjørring, til den berømte kunstskole Emily Carr i Vancouver i Canada, som 90er-ikonet Douglas Coupland også har frekventeret. Sproget er nedbarberet, for det meste holdt i ubestemt form og tiden er altid nu. Når man vender til sig formen, glider sproget let. I sin direkte lige ud ad landevejen-stil kunne den minde om Jønkes ”Mit liv 1-3”-bøgerne, bortset fra at de respektive liv, selvfølgeligt er meget forskellige.
Hvem er Lars Kræmmer så? Innoverende kunstner? Brobygger mellem kunst og erhverv? En mand og et menneske der gør en dyd ud af nødvendigheden, eller måske i virkeligheden begge dele? En stilfærdig anarkist. En zen-buddhistisk bonderøv. Et ultimativ mønsterbryder, der paradoksalt nok er tro mod sine hjørringske/samsøiske/canadiske aner. En stor igangsætter og entreprenør, der gennem sit virke fortsat forbinder tusinder af mosaiske universer og har sørget for at ligeså mange fik tale og udstillingstid? Nu udsender han sin selv sin selv-biografi som artmoney, selvfølgelig.
Udover at være en usædvanlig levnedsskildring, er ”VII” også et kig ind i troldmandens værksted, i de referencer der har skabt LK’s univers:
Madame Blavatsky, numerologi, alskens koncept-art og de personer, han møder, der på forskellig vis inspirerer ham: Som Victor fra Polen, LK’s kunstmunk-ven fra Vancouver, der endte på den lukkede afdeling i Warszawa. Eller Aleh, der introducerer ham for yoga, det grønne køkken, filosofi, mysticisme, religion, kunst og ikke mindst den tibetanske dødebog, som LK bruger som afsæt til en performance, hvor han opholder sig nøgen i 49 dage i en kasse i totalt mørke, for at gennemleve de stadier som dødebogen beskriver, hvilket gør ham til mediestar overnight i Canada.
Senere gifter han sig, joiner Justin Sterlings mandevægelse, bliver kunstmunk i 7 måneder på gaden i Vancouver, hvilket koster ham ægteskabet. Økonomisk nød vækker Kræmmer-genet og han handler sig frem; Maler portræt af den græske galleri- bolighajs far, fordi han ikke har råd til huslejen, og får sin første mæcen. Han besøger et benediktinerkloster men trækker sig. Vi hører om fætteren, der bliver IT-guru og som han foredrager den med i Canada, når de ikke lige checker ulve i Rocky Mountains. Også går det slag i slag; Kunstkoloni i Canada, tilbage til Danmark. Svinekultur. Kampen for blå stempler og stive systemer og forkælede halvkunstnere. LK tar til Eliat i Israel, en turbulent affære med muslimsk pige, joiner derpå et kulturudvesklingsprojekt i Tanzania, hvor han møder medicinmanden Mosha og afrikansk Shamanisme. Tilbage til Canada, hvor han tilbringer 7 dage nøgen i et udstillingsvindue i et internetgalleri, der forsøges stoppet af politiet. Så møder han sin japanske kone, og udstiller sig selv nøgen sammen med hende i en John Lennon-agtig performance.
LK tar tilbage til DK og afventer kærestens komme, han er som sædvanlig flad og får den gode ide at lave penge selv ud af kunst, og vupti, artmoney-konceptet er født. Nød lærer nøgen kunstner at spinde.
Delvist financeret af artmoney bygger han sit hus i Sydhavnen, og stifter Art Club, der langsomt udvikler sig til en større undergrunds-kunstklub med skiftende adresser , mange medlemmer og mange fester. En af de mere prominente besøgende er Dali Lama, som LK dog ikke får trykket i hånden, fordi han synes situationen virker for opstillet. På trods af gryende tosomhed får han dog både bestiget Mont Blanc – drilagtigt nok er kameraet selvfølgeligt løbet tør for batteri, så bedriften ikke kan foreviges, poetisk retfærdighed? – og han får lavet en artmoney stunt på Wall Street, hvor han stripper i 7 sekunder, og i hans personlige kunsthistorie nedfælder sig som ”det nøgne, fattige menneske i kontrast til multinationale finansmastodonter og travle jakkesæt i rush hour”.
Hjemme i DK går tiden med galleriflytninger, udstillinger en massé, der vokser sig større og større (”Penge uden grænser” i Øksnehallen), med masser af underholdende anekdoter om kunstnere og kunstpolitik.
Han køber en motorcykel, påstarter en 7-års rejse, men falder dog til patten og bliver gravid og vælger sin ny famillie, dog uden det for alvor sætter en stopper for noget som helst. Skønt Art Club afhændes til andre, fortsætter LK som artmoney-administrator, med alle de kompromiser og slugte kameler, der hører sig til når man omgås kunstnere, it-folk, mæcener og andre fuckhoveder. Alligevel bibeholder han sin accepterende, rummelige og omfavnende approach til omverdenen, og skønt han på de sidste sider er en anelse familliefanget og metaltræt og føler at de mest spændende år er gået, fortsætter han med at udvikle sine koncepter, med kunstkirken ”Church Of Art” som sidste skud på stammen.
”VII” er på engang kunstner-krønike og en vind og skæv levnedsskildring fra en mand, der er indbegrebet af punkmottoet D.I.Y. – Do It Yourself! Selv blev jeg dybt inspireret af den, idet den er sjældent livsbekræftende og viser at livet altid giver veje, blot man står ved sig selv og tænker anderledes og utraditionelt nok.
At være menneske er at skrive sin historie. At være sit eget sandhedsvidne. At printe sit aftryk på verdens smilende fjæs og det har Lars Kræmmer gjort med ”VII”. Oven i købet et sanset og levet et af slagsen. Satans livsbekræftende i sin stilfærdige insisteren på livet og lyset i sprækkerne, nede på jorden og inde i sanserne. Fint og følsom, men blottet for føleri og unødig poseren. Kunst der ikke forsager materien, men hviler i sig selv, som han skriver ”Når alt kommer til alt, står kunstner til ansvar overfor sig selv, uanset ydre tegn på fiasko eller succes. Godnat og sov godt.”
Mine eneste indvendinger er at der mangler et forfatterfoto, en flap og en bagsidetekst, samt at jeg ville foretrække at jeg selv hed Gordon og ikke jens.com. og så ville jeg satans gerne have hele historien om Lars, der uforvarende kom til at slå tyskeren i Canada ihjel i de glade gangsterdage, fordi han trak kniven ud af hans hals.
Men en flot debut. Kræmmers næste bogprojekt bliver efter sigende en krimi med en kvindelig hovedperson. Jeg glæder mig.
Forfatter/anmelder Gordon Inc.
*******
Kræmmerens boglige debut…
Preben Nyborg Madsen
BOGANMELDELSE: LARS KRÆMMER VII, pris 250 kroner.
Illustrationen over rubrikken er et takkekort fra kunstneren Lars Kræmmers bryllup, som jeg deltog i 19. marts 1999 i København. Jeg kan huske, at jeg havde skrevet en sang, som blev sunget på en sushi-restaurant, hvor bryllupsfesten blev holdt for en lille flok.
Nu har denne eventyrer skrevet en bog – lidt rigeligt fyldt med stavefejl, men hvad gør det, som Kræmmer selv påpeger? Meningen er jo god nok. Vi får et indblik i Kræmmers forunderlige og fattige verden, der åbenbart er en evig jagt på penge, mening og udfordringer.
Han skriver om andre sure kunstnere, janteloven i Danmark og de vanskelige vilkår for bare at kunne overleve som menneske og kunstner i Danmark. Også selv om man – genialt – opfinder sine egne penge, de såkaldte “artmoney”.
Han er nu blevet far til to drenge og har for første gang i sit liv fået fast arbejde i en amagerkansk kirke. Da jeg besøgte ham der for et halvt år siden, virkede han som en glad og tilfreds mand.
Men facaden snød, for bogen afslører, at han er gået helt i stå som kunstner – og hvorfor det så er sket. Det er egentlig en trist beretning fra en eventyrer, som bremses/bremser, men læseren lades alligevel tilbage med et spinkelt håb om, at Kræmmer til sidst rejser sig ved det familietræ, hvor han åbenbart er faldet ned fra.
Jeg savner i høj grad malerier, fotos og illustrationer, men alt i alt vil jeg bedømme bogen VII til 3,5 stjerner ud af 6 mulige.
PREBEN NYBORG MADSEN
*******
Set på facebook & mail: (annonyme anmeldere)
om dette på http://www.artmoney.org./ selvbiografisk om søgen efter at finde nerven i kunst og sin egen eksistens. Det går vildt og ganske utraditionelt til. Samtidig er bogen spækket med visdomsord kunne jeg næsten finde på at sige: f.eks. : s.185 “Eventyr fødes …af vedholdende vold på velbehag. Nogle begivenheder skal forceres. Kunst er ingen dans på roser” Det meget sympatiske er at det udelukkende er ham selv
han udsætter for denne vold – ganske grænseoverskridende skub. Godt nok er jeg ikke færdig med bogen endnu, men kan næppe tro andet end at det fortsætter på den måde. Odysseen slutter ved begyndelsen på familien.”
Det er ikke læsning for sarte sjæle. Bogen “VII” er til tider grusom og nervepirrende. Mærkelig. Alting foregår her og nu. Alt eksisterer. Alting har sin konsekvens. Beundringsværdig.
Det ændrer dog ikke det faktum at den samtidig er sjov og underholdende….læs resten af anmeldelsen her: http://www.cph-art.dk/litteratur/vii